Majstortillas med BBQ-bønner, peberfrugt, tomat og salat
Ingredienser
- 1 løg
- 1 rød peberfrugt
- 2 tomater
- 1 hvidløgsfed
- ½ bundt bredbladet persille
- 1 pose kogte hvide bønner
- ½-1 brev BBQ-krydderiblanding
- 1 rød hjertesalat
- 1 agurk
- ½ bundt koriander
- 1 pakke majstortillas
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Skyl alt grønt.
Hak løg. Skær peberfrugt og tomater i tern. Hak hvidløg fint. Hak persille.
Varm en gryde op med lidt olie, og sautér løg og peberfrugt gyldent, 6-8 min. Tilsæt tomat, hvidløg, persille og bønner. Kog forsigtigt op, og lad det simre i ca. 5 min. Smag til med BBQ-krydderi, salt og peber.
Snit salat, og skær agurk i små tern. Bland salat og agurk i en skål. Dryp med lidt olie og eddike, og krydr med salt og peber. Vend grundigt rundt.
Pluk koriander let, og gem til servering.
Lun tortillas på en tør pande i 15-30 sek. pr. side, eller lun hele stakken i mikroovnen i ½-1 min. Hold dem lune, fx mellem to tallerkener.
Stil hele herligheden på bordet. Fyld tortillas med lidt BBQ-bønner, og top med koriander. Fold dem let sammen, og spis dem gerne med fingrene, hvis du har lyst. Servér salaten ved siden af.