Måltidssalat med frisk gedeost, sprøde heldabønner, kogte æg og danske san marzano-tomater
Ingredienser
- 1 baguette
- 2 bundter flade bønner
- 1 bakke æg
- 2 bakker san marzano-tomater
- 1 brev vinaigrette med olivenolie og æblecidereddike
- 2 crunchita-salater
- 1 pære
- 1 glas kapers i havsalt
- 2 ruller gedeost
- 2 breve herbes de provence-krydderiblanding
Tjek at du selv har
- Salt
- Sukker
Tænd ovnen på 180 °C varmluft, og sæt vand over til æg og bønner. Skyl frugt og grønt, og skyl kapers fri for salt.
Dup brødet med lidt vand, og varm det i 8-10 min. i ovnen.
Kog bønner i letsaltet vand i 6-7 min., og kom dem herefter i skål med koldt vand.
Snit bønnerne i mundrette stykker, når de er kølet af.
Kog æg i 6-7 min., og kom dem i koldt vand til afkøling. Pil dem efterfølgende, og del hvert æg i halve.
Halvér tomater, og kom dem i en skål. Krydr tomater med salt, lidt sukker og vinaigrette fra brevet.
Snit salat groft, og skær pære i tynde både. Kom kaper i en lille skål.
Pluk gedeost, og drys den med herbes de provence.
Fordel salaten på et lille fad. Anret bønner, pære, kapers og tomater ovenpå. Dryp væden fra tomaterne udover, og top med gedeost samt æg. Spis lun baguette sammen med.