Lynstegt pak choy og gulerødder med sataysauce, lime og chili serveret med jasminris
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- ½-1 rød chili
- Alle gulerødderne
- 1 pak choy
- 1 rødløg
- 1 lime
- 1 dåse kokosmælk
- 1 pose jordnøddesmør
- 1 pose grønne bønner
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesamolie)
- Salt
- Evt. soja
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt samt frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Skær chili i tynde ringe på skrå. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Snit pak choy groft. Skær rødløg i tynde både. Riv limeskal fint.
Kom kokosmælk, jordnøddesmør og evt. 2-4 spsk. soja i en lille gryde. Varm op, og rør rundt, til kokosmælk og jordnøddesmør er en ensartet masse. Smag til med limeskal og salt.
Varm olie op på en pande, og steg gulerødder og grønne bønner i 2-3 min.
Tilsæt pak choy og rødløg, og steg videre i 2-3 min. Smag til med limesaft og salt eller evt. soja.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med lynstegt grønt. Drys med chili, dryp med sataysauce, og servér.