Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lynstegt kalvesteak med stegte chili-ris, æg og broccoli

3 personer

Ingredienser

  • 1 broccoli
  • ½ pose gulerødder
  • 1 grøn citron
  • 1 løg
  • ½-1 birds eye-chili
  • 1 bakke æg
  • Halvdelen af de kogte brune ris
  • 1 pakke kalvesteaks

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. soja
  • Evt. chilisauce
Køkkentips

Bird’s eye chili er en mindre, lidt stærkere chili-type end den almindelige, milde røde chili de fleste kender. Omgå den derfor med lidt større forsigtighed – snit den tyndt, og lad være at snitte andre ting bagefter på præcis samme sted på skærebrættet.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Broccoli, gulerødder, løg

Håndfuld 3: Æg, kalvesteak

Håndfuld 4: Ris

Fedt: Olivenolie

Smagsgivere: Salt, peber, chili, citron, evt. soja, evt. chilisauce

Inden du går igang

Tag risene ud af køleskabet. Tag halvdelen fra, og sæt resten på køl igen. Skyl frugt og grønt.

Stegte ris med chili og æg
  1. Del broccoli i små buketter. Skræl broccolistok, og skær den i tynde skiver. Skær også gulerødder i tynde skiver. Pil og skær løg i tynde både. Halvér citron. Snit chili fint.

  1. Pisk æg sammen med en gaffel i en skål, og krydr med salt og frisk chili efter temperament (se køkkentip).

  1. Opvarm olie [1/2/3p: 1 spsk. I 4p: 2 spsk.] på en pande, og steg løg i 2-3 min. Tilsæt broccoli, og steg i yderligere 2-3 min. Krydr med salt, citronsaft og evt. lidt soja. Tag det af panden.

  1. Opvarm panden igen, tilsæt ny olie [1p: 1 spsk. I 2p: 1-2 spsk. I 3p: 2-3 spsk. I 4p: 3 spsk.], og steg ris og gulerødder i 4-5 min. Skub det lidt til side på panden. Hæld æggemassen på panden, og rør i det til det ligner røræg.

  1. Vend æg og ris sammen. Krydr med salt, peber og evt. lidt citronsaft.

Kalvesteaks
  1. Varm olie [1p: ½ spsk. I 2p: 1 spsk. I 3p: 1½ spsk. I 4p: 2 spsk.] op på en anden pande, og steg kalvesteaks ved høj varme i 1 min. på hver side. Krydr med salt og peber. Lad kødet hvile kort, og skær det i skiver.

Servering

Anret stegte chili-ris med æg på tallerkener, og top med skiver af kalvekød og lynstegt broccoli. Dryp evt. med lidt chilisauce, eller drys med ekstra fintsnittet chili.

-