Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lun nudelsalat med lynstegt kalv, syltede rødløg, æg og tamarisauce

2 personer

Ingredienser

  • 1 bakke æg
  • ½ spidskål
  • 1 rødløg
  • 1 rød chili
  • 1 brev tamari-sojasauce
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 lime
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 pakke boghvedenudler
  • 1 pakke kalvemedaljoner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx lager- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Spidskål, rødløg, peberfrugt

Håndfuld 3: Æg, kalvemedaljon

Håndfuld 4: Nudler

Fedt: Olivenolie

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, sukker, chili, tamari-sauce, hvidløg, lime

Inden du går igang

Sæt vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.

Æg
  1. Kog æg i rigeligt vand, til hviden er fast, men blommen stadig smilende, ca. 8 min. Køl ned, pil, og skær i kvarte.

Kål og chili-syltede rødløg
  1. Snit spidskål fint. Drys spidskål med en smule salt, og knug den saftig og mør, 1-2 min. Lad kålen trække til servering.

  1. Skær rødløg i tynde både. Skær chili i tynde ringe.

  1. Kom 1 dl eddike, ½ dl vand, 2-3 spsk. sukker og halvdelen af chilien i en lille gryde. Kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt rødløg, og lad det simre i lagen, ca. 1 min. Tag gryden af varmen.

Tamarisauce
  1. Rør tamari med 2 tsk. presset eller revet hvidløg, lidt olie og limesaft.

Stegt peberfrugt
  1. Skær peberfrugt i tynde strimler. Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olie, og steg peberfrugt brunet og mør ved høj varme, 2-3 min. Tag af panden.

Stegt kalv og nudler
  1. Kom nudlerne i en gryde med kogende vand, og kog op. Skru lidt ned for varmen, og kog nudlerne al dente i 5-6 min. Hæld vandet fra, og skyl nudlerne med koldt vand.

  1. Varm panden fra peberfrugt op igen, tilsæt 2-3 spsk. olie, og steg kalvemedaljoner brunede og gennemstegte, 1-2 min. på hver side. Krydr med salt og sort peber undervejs.

Servering

Skær kalvemedaljoner i tynde skiver. Anret nudler på et stort fad, og vend sammen med saltet kål, stegt peberfrugt, kalvekød, syltede rødløg, æg og resten af chilien. Dryp med tamarisauce, og servér.

-