Lun nudelsalat med lynstegt kalv, syltede rødløg, æg og tamarisauce
Ingredienser
- 1 bakke æg
- 1 bundt spinat
- 1 rødløg
- 1 rød chili
- 1 brev tamari-sojasauce
- 1 hvidløgsfed
- 1 lime
- 1 rød peberfrugt
- 1 pakke boghvedenudler
- 1 kalvemedaljon
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx lager- eller hvidvinseddike)
- Sukker
Håndfuld 1+2: Spinat, rødløg, peberfrugt
Håndfuld 3: Æg, kalvemedaljon
Håndfuld 4: Nudler
Fedt: Olivenolie
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, sukker, chili, tamari-sauce, hvidløg, lime
Sæt vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.
Kog æg i rigeligt vand, til hviden er fast, men blommen stadig smilende, ca. 8 min. Køl ned, pil, og skær i kvarte.
Snit spinat groft. Skær rødløg i tynde både. Skær chili i tynde ringe.
Kom 1 dl eddike, ½ dl vand, 2-3 spsk. sukker og halvdelen af chilien i en lille gryde. Kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt rødløg, og lad det simre i lagen, ca. 1 min. Tag gryden af varmen.
Rør tamari med 2 tsk. presset eller revet hvidløg, lidt olie og limesaft.
Skær peberfrugt i tynde strimler. Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olie, og steg peberfrugt brunet og mør ved høj varme, 2-3 min. Tag af panden.
Kom nudlerne i en gryde med kogende vand, og kog op. Skru lidt ned for varmen, og kog nudlerne al dente i 5-6 min. Hæld vandet fra, og skyl nudlerne med koldt vand.
Varm panden fra peberfrugt op igen, tilsæt 2-3 spsk. olie, og steg kalvemedaljon brunet og gennemstegt, 1-2 min. på hver side. Krydr med salt og sort peber undervejs.
Skær kalvemedaljon i tynde skiver. Anret nudler på en tallerken, og vend sammen med spinat, stegt peberfrugt, kalvekød, syltede rødløg, æg og resten af chilien. Dryp med tamarisauce.