Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lynstegt kalv med nudler, grønne bønner, wasabina og gomadressing

4 personer

Ingredienser

  • ½ pose gulerødder
  • 1 bundt wasabina
  • Alle majroerne
  • 1 lime
  • 1 pakke kalvesteaks
  • 2 poser grønne bønner
  • 1 pakke nudler
  • 2 poser gomadressing

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. soja
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Gulerødder, wasabina, majroe, grønne bønner

Håndfuld 3: Kalvesteaks

Håndfuld 4: Nudler

Fedt: Olie, gomadressing

Smagsgivere: Salt, peber, lime, evt. soja

Inden du går igang

Sæt vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.

Klargøring af ingredienser
  1. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Pluk wasabina fra stilken, og snit den fint. Skur eller skræl majroer, og skær dem i tynde både. Skær lime i både.

  1. Skær kalvekød i strimler.

Lynstegt grønt
  1. Varm en pande op, tilsæt 2-3 spsk. olie, og steg gulerødder og majroer ved høj varme, til de har taget lidt farve, 3-4 min.

  1. Tilsæt grønne bønner, og steg videre i 2 min. Tilsæt halvdelen af wasabinaen, vend rundt, og smag til med limesaft og salt eller evt. soja.

Nudler
  1. Kom rigeligt, spilkogende vand i en gryde, tilsæt salt og nudler, og kog op i 1 min. Sluk for varmen, og lad nudlerne trække i vandet i 3 min. Hæld vandet fra.

Stegt kalv
  1. Varm en anden pande op, tilsæt 2-3 spsk. olie, og steg kalvekød ved høj varme, til det er gennemstegt, 1-2 min. Krydr med salt eller evt. soja og sort peber.

Servering

Anret nudler på tallerkener, og top med stegt grønt, stegt kalv og frisk wasabina. Dryp med gomadressing og evt. resten af limesaften, og servér.

-