Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Lynstegt gris og grøntsager med sesam, quinoa og tomatrelish

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 pak choy
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 squash
  • 1 bundt koriander
  • 1 pakke store tern af svinekam
  • 1 brev ristet sesam
  • 1 brev tomatrelish

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt alt grønt.

Quinoa
  1. Kog quinoa under låg i 3 dl letsaltet vand i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

Lynstegt gris og grøntsager med sesam
  1. Flæk pak choy på langs, og skær derpå den hvide del i stykker a 1 cm og de grønne blade i stykker a 2-3 cm. Skær peberfrugt i store tern, og skær squash i halve skiver. Pluk koriander let, og kom i en skål til servering.

  1. Varm en stor pande op med 1 spsk. olie og steg kødet i 6-7 min. til det er gyldenbrunt på alle sider og gennemstegt indeni. Krydr med salt og peber, og tag kødet af panden.

  1. Dryp 1 spsk. olie på panden, og steg peberfrugt, squash og den hvide del fra pak choy i 4 min.

  1. Vend kødet og den grønne del fra pak choy med på panden, og steg hele balladen endnu 3-4 min. Drys med 2 spsk. sesam, og krydr med salt og peber.

Servering

Anret quinoa på tallerkener, og top med lynstegt gris og grøntsager med sesam. Dryp tomatrelish over, og top med koriander efter smag.

-