Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lynstegt gris med avocadocreme, blomkål og rødbedesalat med dild

2 personer

Ingredienser

  • 1 blomkål
  • 1 pose kartofler
  • 1 avocado
  • 1 citron
  • Alle de lange rødbeder
  • ½-1 bundt dild
  • 1 pakke minutstykker af filet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Skyl frugt og grønt.

Damp-stegt blomkål
  1. Skær blomkål i kvarte, som – om muligt – hænger sammen i stokken. Varm en pande op med 1 tsk. olie, og steg blomkålen ca. 5 min. på hver side ved middel varme. Læg gerne låg over panden under stegningen, så brænder kålen ikke så nemt på. Dryp et par spsk. vand på panden, og lad blomkålen dampe mør under låg, 5-10 min. Krydr med salt og peber

Kartofler
  1. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.

Avocadocreme
  1. Udsten avocado, og skrab avocadokødet ud med en ske.

  1. Blend avocadokødet med lidt koldt vand til en fin, grøn creme. Smag til med citronsaft, salt og peber. Spæd evt. til med mere koldt vand, hvis du synes, cremen er for tyk.

Rødbedesalat
  1. Skræl rødbeder, og skær dem i skiver a 2-3 cm. Læg skiverne i små bunker, og skær dem i korte stave i ens tykkelse, 2-3 mm. Pluk dilden.

  1. Vend rødbede med dild, olie og eddike i en skål. Smag til med salt og peber.

Lynstegt gris
  1. Læg blomkålen på et fad, og tør panden af. Varm panden op igen, tilsæt 1 tsk. olie, og steg kødet ved høj varme ca. 1 min. på hver side.

Servering

Servér lynstegt gris med dampstegt blomkål, avocadocreme og rødbedesalat.

-