Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Lynhurtig pasta bolognese og tomatsalat med mozzarella

2 personer

Ingredienser

  • 1 rulle ragù bolognese
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 pakke frisk bigoli-pasta
  • 1 pose grønne bønner
  • Resten af frilandstomaterne
  • 1 bæger mozzarella
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx balsamico eller æbleeddike)
Køkkentips

Rucola er en smagssag – enten elsker man den, eller også synes man, den er for stærk. Du kan evt. nøjes med at servere den for dem i familien, som du ved, kan lide det.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta og bønner, og skyl alt grønt.

Bolognese
  1. Kom bolognesesauce og rosmarinkvist i en gryde, og varm bolognesen stille og roligt op under omrøring, til den er gennemvarm, 7-8 min. Smag evt. til med salt og sort peber, og fisk rosmarinkvisten op inden servering.

Frisk pasta
  1. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i 5-7 min. Dræn vandet fra.

Bønner
  1. Kog bønnerne 4-5 min. i letsaltet vand (brug evt. gryden fra pasta). Hæld vandet fra.

Tomatsalat med mozzarella
  1. Skær tomat og mozzarella i tynde skiver.

  1. Anret tomater på et fad, og top med mozzarella. Dryp med olivenolie og en smule eddike, og drys med ca. halvdelen af rucolaen.

Servering

Anret pasta i dybe tallerkener, og vend sammen med bolognesesauce. Drys med resten af rucolaen, og servér tomatsalat til.

-