Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lune fladbrød med krydret kalvekød, bøftomater og søde stegte kartofler

4 personer

Ingredienser

  • Alle bøftomaterne
  • 1 rød egebladsalat
  • 2 rødløg
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 bæger søde kartofler i tern
  • 1 pakke kalvekød i skiver
  • ½-1 brev istanbul-krydderiblanding
  • 4 fladbrød

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Klargøring af grønt og dressing
  1. Skær tomater i tern, og snit salat groft. Skær rødløg i tynde, halve ringe. Kom det hele i skåle eller på et fad til servering.

  1. Blend persillen med ½ dl olivenolie til en grov pesto. Vend pestoen sammen med creme fraiche, og krydr med salt og peber.

Søde kartofler
  1. Varm en pande op med lidt olivenolie, og steg de søde kartoffeltern gyldne og møre, 6-7 min. Krydr med lidt salt.

Stegt kalvekød
  1. Varm en pande op med lidt olie, og steg kalvekødet ved høj varme i ca. 2 min. på hver side. Krydr med salt, peber og istanbul-krydderi efter smag. Skær det stegte kød i strimler.

Fladbrød
  1. Varm fladbrød 1 min. på hver side på en tør pande.

Servering

Fyld de lune fladbrød med stegt kalvekød og grøntsager. Top med urtedressing, og spis søde kartofler til.

-