Lune rødbeder med kartofler, gedeost, minestra-kål, græskarkerner og cara cara-appelsin
Ingredienser
- Alle alouette-kartoflerne
- Alle rødbederne
- 1 pose græskarkerner
- 1 bundt purløg
- 1 rulle gedeost
- 1 bundt minestra-kål
- 1 bæger snittet rødkål
- 1 cara cara-appelsin
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx risvin- eller æbleeddike)
Sæt vand over til kartofler og rødbeder, og skyl frugt og grønt.
Kog kartofler møre i letsaltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Afdryp.
Skræl og skær rødbeder i skiver a ½-1 cm.
Kom rødbeder i en gryde, og dæk akkurat med kogende vand. Drys med lidt salt, og kog dem møre i 10-15 min. Afdryp.
Rist græskarkerner på en tør pande i 3-4 min., til de dufter og skallen krakelerer let. Snit imens purløg fint.
Anret rødbeder på et fad. Bryd gedeost i små stykker, og drys over rødbeder. Top med ristede græskarkerner, purløg og friskkværnet peber.
Snit minestra-kålblade groft og snit stilkene fint. Kom den i en skål med et nip salt, og knug den med hænderne i 1-2 min., til den falder let sammen.
Vend rødkål fra bægeret med minestra-kål og 2 tsk. olivenolie, og smag til med lidt eddike, salt og peber.
Skræl og skær appelsin i små tern, og drys over kålsalaten.
Servér lune rødbeder med kogte kartofler og kålsalat til.