Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Lune pitaer med stegt gris, hummus og frisk grønt

4 personer

Ingredienser

  • ½ pose gulerødder
  • ½-1 rød chili
  • 4 tomater
  • 1 rulle hummus
  • 1 pakke fuldkornspitabrød
  • ½-1 brev knust spidskommen
  • 1 pakke strimler af svinekam

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Gulerødder, tomat

Håndfuld 3: Strimler af svinekam

Håndfuld 4: Fuldkornspitabrød

Fedt: Olivenolie, hummus

Smagsgivere: Salt, sort peber, chili, spidskommen

Inden du går igang

Find en brødrister frem til pitabrød, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft. Skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og skær chili i tynde ringe. Skær tomat i mindre tern.

Hummus
  1. Rør hummus med lidt vand, til den er lind og cremet, og smag til med lidt salt.

Pitabrød
  1. Varm pitabrød på en brødrister, til de er gennemvarme, 4-5 min., eller i ovnen i 7-8 min.

Gulerødder med spidskommen
  1. Varm imens en pande op, tilsæt lidt olie, og steg gulerødder ved høj varme, til de er sprødmøre og brunede, 2-3 min.

  1. Sluk for varmen, tilsæt spidskommen og chili (efter smag), og vend rundt. Smag til med salt, og kom gulerødder i en skål.

Stegt svinekam
  1. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg strimler af svinekam ved middel varme, til de er brunede og gennemstegte, 2-3 min. Smag til med salt, sort peber og evt. resten af spidskommen.

Servering

Flæk pitabrød, og fyld med hummus, stegte gulerødder, svinekam og tomat, og servér.

-