Lune pitaer med hummus, tikka-krydret aubergine, syltede rødløg og frisk grønt
Ingredienser
- 2 auberginer
- 1 rød egebladsalat
- 4 tomater
- 1 hvidløgsfed
- 1 citron
- 2 breve tikka masala-paste
- 1 pakke fuldkornspitabrød
- 1 rulle hummus
- 1 portion syltede rødløg
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Eddike (fx æble- eller lagereddike)
- Sukker
Find en brødrister frem til pitabrød, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft. Skyl frugt og grønt.
Skær aubergine i ca. 1 cm tykke skiver. Snit salat fint, og skær tomat i mindre tern. Skær rødløg i tynde både. Pres eller riv hvidløg fint i en lille skål, og riv citronskal fint ned i skålen. Halvér citron.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg aubergine gylden og mør ved middel varme, 7-8 min. Steg evt. ad flere omgange, og krydr med lidt salt undervejs. Kom aubergine i en skål efterhånden, som den er stegt.
Rør imens hvidløg og citronskal sammen med tikka-pasta, saft a ca. ½ citron og 4-5 spsk. olivenolie. Lad det trække i 5 min.
Kom den tikka-krydrede olie i skålen med aubergine, og vend godt rundt. Smag til med salt.
Varm imens pitabrød 4-5 min. på en brødrister eller 7-8 min. i ovnen.
Rør hummus lind og cremet med lidt vand. Smag til med citronsaft og salt.
Flæk pitabrød, og fyld dem med hummus, krydret aubergine, syltede rødløg og frisk grønt.