Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lune pitaer med hummus, tikka-krydret aubergine, syltede rødløg og frisk grønt

2 personer

Ingredienser

  • 1 aubergine
  • 1 romaine-salat
  • 2 tomater
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 citron
  • 1 brev tikka masala-paste
  • 1 pakke fuldkornspitabrød
  • 1 rulle hummus
  • 1 portion syltede rødløg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller lagereddike)
  • Sukker
Inden du går igang

Find en brødrister frem til pitabrød, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft. Skyl frugt og grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skær aubergine i ca. 1 cm tykke skiver. Snit salat fint, og skær tomat i mindre tern. Skær rødløg i tynde både. Pres eller riv hvidløg fint i en lille skål, og riv citronskal fint ned i skålen. Halvér citron.

Stegt aubergine
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg aubergine gylden og mør ved middel varme, 7-8 min. Steg evt. ad flere omgange, og krydr med lidt salt undervejs. Kom aubergine i en skål efterhånden, som den er stegt.

  1. Rør imens hvidløg og citronskal sammen med tikka-pasta, saft a ca. ½ citron og 2-3 spsk. olivenolie. Lad det trække i 5 min.

  1. Kom den tikka-krydrede olie i skålen med aubergine, og vend godt rundt. Smag til med salt.

Pita
  1. Varm imens pitabrød 4-5 min. på en brødrister eller 7-8 min. i ovnen.

Hummus
  1. Rør hummus lind og cremet med lidt vand. Smag til med citronsaft og salt.

Servering

Flæk pitabrød, og fyld dem med hummus, krydret aubergine, syltede rødløg og frisk grønt.

-