Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lune pitaer med hummus, stegt gris og sumak-gulerødder

2 personer

Ingredienser

  • Resten af de gule gulerødder
  • ½-1 rød chili
  • 2 tomater
  • 1 rulle hummus
  • 1 pakke fuldkornspitabrød
  • 1 brev sumak
  • 1 pakke strimler af svinekam

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Gule gulerødder, tomat

Håndfuld 3: Strimler af svinekam

Håndfuld 4: Fuldkorns pitabrød

Fedt: Olivenolie, hummus

Smagsgivere: Salt, sort peber, chili, sumak

Inden du går igang

Find en brødrister frem til pitabrød, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft. Skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og skær chili i tynde ringe. Skær tomat i mindre tern.

Hummus
  1. Rør hummus med lidt vand, til den er lind og cremet, og smag til med lidt salt.

Pitabrød
  1. Varm pitabrød på en brødrister, til de er gennemvarme, 4-5 min. eller i ovnen 7-8 min.

Sumak-gulerødder
  1. Varm imens en pande op, tilsæt lidt olie, og steg gulerødder ved høj varme, til de er sprødmøre og brunede, 2-3 min.

  1. Sluk for varmen, tilsæt sumak og chili (efter smag), og vend rundt. Smag til med salt, og kom gulerødder i en skål.

Stegt svinekam
  1. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg strimler af svinekam ved middel varme, til de er brunede og gennemstegte, 2-3 min. Smag til med salt og sort peber.

Servering

Flæk pitabrød, og fyld med hummus, sumak-gulerødder, svinekam og tomat, og servér.

-