Lune majstortillas med stegt kalkun, syltede rødløg og cremet ramsløgsdressing
Ingredienser
- 1 rød peberfrugt
- Resten af gulerødderne
- 1 bundt koriander
- 1 rødløg
- 1 lime
- 1 bæger salatost i tern
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 bundt ramsløg
- 1 pakke majstortillas
- 1 pakke kalkun i tern
Tjek at du selv har
- Salt
- Sort peber
- Sukker
- Eddike (fx lager- eller æbleeddike)
Skyl al frugt og grønt.
Skær peberfrugt i strimler, og riv gulerødder groft. Snit korianderbundt groft, og skær rødløg i tynde både. Skær lime i både. Kom koriander, lime og gulerødder i skåle til servering.
Kom 1 dl eddike, ½ dl vand og 2-3 spsk. sukker i en lille gryde, og kog det op, til sukkeret er opløst. Tilsæt rødløg, og lad det simre i lagen, ca. 1 min. Tag gryden af varmen.
Blend halvdelen af salatost med yoghurt og ramsløg til en cremet ramsløgsdressing.
Varm en pande op, tilsæt olie og steg peberfrugt ved middelhøj varme, til den er mør, 4-5 min. Tag peberfrugt af panden, og kom den i en skål til servering.
Lun imens majstortillaer i en anden pande, til de er gennemvarme, ½-1 min. per side.
Varm panden fra peberfrugt op igen, tilsæt olie og steg kalkun ved middel varme, til den er gennemstegt, 3-4 min. Krydr med salt og sort peber undervejs.
Fyld majstortillas med stegt peberfrugt, kalkun, frisk grønt, syltede rødløg og resten af salatost. Dryp med limesaft og ramsløgsdressing, og spis.