Lune fladbrød med pulled pork, creme fraiche og BBQ-majs
Ingredienser
- 1 pakke pulled pork
- 1 bæger pastinakker i tern
- 1 pose majs
- 1 pose BBQ-sauce
- 1 grøn egebladsalat
- 1 rødløg
- 1 agurk
- 2 fladbrød
- 1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Tænd evt. ovnen på 180 °C varmluft til fladbrød, og skyl alt grønt.
Kom pulled pork i en lille gryde sammen med den væde, der evt. er ved kødet. Kog det hele op i 10-12 min., til kødet er gennemvarmt. Træk herefter kødet fra hinanden, fx med to gafler.
Varm en pande op med lidt olie, og steg pastinaktern i 4-5 min. Tilsæt majs, og lad dem stege med i 2-3 min. Tilsæt BBQ-sauce, og rør det hele godt sammen. Krydr med lidt salt.
Snit salat fint, skær løg i halve ringe, og skær agurk i tern.
Varm fladbrødene i ovnen i 2-3 min., eller kom dem alle i mikroovnen i ½-1 min. Hold dem evt. lune i et rent viskestykke.
Fyld fladbrødene med pulled pork, grøntsager, BBQ-majs og creme fraiche, og rul dem sammen.