Gris i tomat og fennikel med linser og stegt broccoli
Ingredienser
- 1 pose grønne linser
- 1 fennikel
- 1 løg
- 1 hvidløgsfed
- 1 kvist rosmarin
- 1 pakke store tern af svinekam
- 1 karton mosede tomater
- 1 broccoli
- 1 bundt bredbladet persille
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til linser, og skyl linser samt alt grønt.
Kom linser i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra.
Halvér fennikel fra top til bund, og skær den i skiver a ca. 1 cm. Hak løg. Hak hvidløg fint. Træk nålene af rosmarin, og hak dem fint.
Varm en sautérgryde op med lidt olie, og brun kødet på alle sider 6-8 min. i alt. Læg det på en tallerken.
Varm gryden op, tilsæt lidt olie, og sautér løg i 2-3 min. Tilsæt fennikel, og sautér i 3 min.
Vend mosede tomater, rosmarin og hvidløg med fennikel i gryden. Kog op, og lad det simre under låg i 8 min. Vend kødet sammen med grøntsagerne – også den stegesky, der måtte være løbet fra kødet. Lad det hele simre i 5 min. Smag til med salt og peber. Spæd evt. til med lidt vand, hvis saucen er kogt lidt for tyk.
Skær broccoli i mindre buketter, som fortsætter i stokken. Varm en pande op med lidt olie, og steg broccolien på alle sider, ca. 6 min. i alt – først ved høj varme, siden middelvarme. Læg gerne låg over panden imens, så broccolien kan dampstege, til den er sprødmør. Krydr med lidt salt.
Hak persille groft.
Anret linser på en tallerken, og top med gris med tomat-braiseret fennikel og persille. Spis stegt broccoli til.