Rejer med lime og ovnkartofler med urtedressing og gulerodssalat
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 kvist rosmarin
- 1 pesto-kit (rucola/spinat/solsikkekerner)
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 pose gulerødder
- 1 lime
- 1 pakke rejer
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.
Halvér kartofler. Vend kartofler med lidt olie i et ildfast fad, og pluk rosmarin over. Krydr med salt og peber, og bag kartofler gyldne og sprøde, 25-30 min.
Blend pesto-ingredienser og yoghurt til en dressing, fx med en stavblender direkte i bægeret. Krydr med lidt salt.
Riv gulerødder groft, og smag til med lidt eddike.
Halvér limefrugt.
Varm olie op på en pande, og steg rejer ved høj varme, til de er gennemstegte, 3-4 min. Krydr med lidt salt, og dryp med limesaft.
Kom rejer med lime på tallerkener, og anret ovnkartofler og gulerodssalat ved siden af. Servér urtedressing til.