Lasagne med salat
Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Uge 33 - dag 1
Sæt en sautøse over ilden og kom olivenolie i sammen med rensede og porrer og rød peber skåret i fine tern. Sauter i et par minutter. Kom hakkekød deri og giv det høj varme i 5 minutter under omrøring. Kødet behøver ikke at stege længe. Tilsæt flåede tomater, revet squash og gulerødder i små tern. Krydr med salt, peber og evt. oregano og kog igennem.
Bechamelsovs
Smelt smør i en tykbundet gryde, tilsæt hvedemel og bag det af ved jævn varme. Tilsæt en smule mælk af gangen og rør til det optager mælken. Fortsæt med al mælken og juster konsistensen. Krydr med havsalt og friskkværnet peber og riv eventuelt muskatnød deri.
Byg lasagnen op med skiftevis kødsovs, lasagneplader og bechamel (hvis du ikke laver sovsen, så tilsæt lidt ekstra vand eller mælk i lasagnen). Drys en smule ost imellem lagene og slut med bechamel og ost øverst. Bages i ovnen i 35 minutter ved 180 grader. Skru evt. lidt ned halvvejs. Skyl salaten og pluk den i grove blade. Rør en dressing af sesamfrø, olivenolie og soja og hæld det over salaten.