Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Kyllingekarbonader, ovnkartofler, BBQ-creme og rødkålssalat med mandler

2 personer

Ingredienser

  • Alle pastinakkerne
  • 4 bagekartofler
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • ½-1 brev BBQ-krydderiblanding
  • 1 pose mandler
  • ½ pose gulerødder
  • 1 appelsin
  • 1 bæger snittet rødkål
  • 1 rulle frikadellefars med kylling og grønt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
  • Flydende honning
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Ovnkartofler og pastinakker
  1. Skræl pastinakker. Skrub kartofler med en grøntsagsbørste. Skær kartofler og pastinakker i tynde både.

  1. Vend kartofler og pastinakker med lidt olie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag kartofler og pastinakker gyldne og møre, 25-30 min. Drys med lidt salt ved servering.

BBQ-creme
  1. Rør yoghurt sammen med 1-2 tsk. olie i en skål. Smag yoghurten til med BBQ-krydderiblanding, lidt salt og en smule honning.

Rødkålssalat med mandler
  1. Læg mandler i et lille ovnfast fad, og rist dem i ovnen i 7-8 min., til de er gyldenbrune. Lad dem køle lidt af, og hak dem groft.

  1. Skær gulerødder i tynde strimler. Pil appelsin, og skær kødet i tern. Vend gulerødder med appelsin og rødkål i en skål. Dryp med lidt olie og eddike, og smag grundigt til med salt og peber. Top salaten med mandler.

Kyllingekarbonader
  1. Form kødet til 2 lidt flade karbonader (ligesom hakkebøffer). Varm en pande op med lidt olie, og steg karbonaderne i ca. 4 min. på hver side, til kødet er gyldenbrunt og gennemstegt. Krydr med peber (farsen er saltet, så krydring med salt er sjældent nødvendigt).

Servering

Servér kyllingekarbonader med ovnkartofler og pastinakker med BBQ-creme og rødkålssalat.

-