Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Kyllingekarbonade, ovnkartofler, BBQ-creme og rødkålssalat med mandler

1 personer

Ingredienser

  • Alle pastinakkerne
  • 2 bagekartofler
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • ½-1 brev BBQ-krydderiblanding
  • 1 pose mandler
  • ½ pose gulerødder
  • 1 appelsin
  • 1 bæger snittet rødkål
  • 1 rulle frikadellefars med kylling og grønt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
  • Flydende honning
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Ovnkartofler og pastinakker
  1. Skræl pastinakker. Skrub kartofler med en grøntsagsbørste. Skær kartofler og pastinakker i tynde både.

  1. Vend kartofler og pastinakker med lidt olie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag kartofler og pastinakker gyldne og møre, 25-30 min. Drys med lidt salt ved servering.

BBQ-creme
  1. Rør yoghurt sammen med 1-2 tsk. olie i en skål. Smag yoghurten til med BBQ-krydderiblanding, lidt salt og en smule honning.

Rødkålssalat med mandler
  1. Læg mandler i et lille ovnfast fad, og rist dem i ovnen i 7-8 min., til de er gyldenbrune. Lad dem køle lidt af, og hak dem groft.

  1. Skær gulerødder i tynde strimler. Pil appelsin, og skær kødet i tern. Vend gulerødder med appelsin og rødkål i en skål. Dryp med lidt olie og eddike, og smag grundigt til med salt og peber. Top salaten med mandler.

Kyllingekarbonade
  1. Form kødet til en lidt flad karbonade (ligesom hakkebøf). Varm en pande op med lidt olie, og steg karbonaden i ca. 4 min. på hver side, til kødet er gyldenbrunt og gennemstegt. Krydr med peber (farsen er saltet, så krydring med salt er sjældent nødvendigt).

Servering

Anret kyllingekarbonade med ovnkartofler og pastinakker med BBQ-creme og rødkålssalat.

-