Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Kyllingedeller med krydret linse-peberfrugtcreme og spidskål med rosiner

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose sorghum
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 løg
  • 1 pose røde linser
  • 1 brev bombay-krydderiblanding
  • 1 spidskål
  • 1 citron
  • 2 spsk rosiner
  • 1 rulle frikadellefars med kylling og grønt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Der er flere måder, man kan gribe vores fars an på. Man kan eksempelvis klippe den op i enden og presse den ud i en skål. Rør evt. farsen lidt blød, og form den med en ske dyppet i vand. Fra en af vores kunder har jeg fået et andet tip, som jeg synes, er værd at dele. Hun skriver således: "Jeg skærer pølsen op på langs, krænger siderne ned på posen og skærer farspølsen over i seks skiver – lige til at lægge på panden.".

Inden du går igang

Sæt vand over til sorghum, og skyl sorghum og linser. Skyl også frugt og grønt.

Sorghum
  1. Sæt sorghum over i 3 dl kogende, letsaltet vand, og kog den under låg ved svag varme i 15-20 min. Hæld vandet fra.

Krydret linse-peberfrugtcreme (del 1)
  1. Skær peberfrugt i tern. Pil og hak løg.

  1. Varm en gryde op med lidt olie, og sautér peberfrugt og løg i ca. 4 min. Tilsæt linser og 1-2 tsk. bombay-krydderi, og vend rundt i 15 sek. Hæld 4 dl vand ved, og kog op. Lad saucen koge i 10-15 min. under låg.

Spidskålssalat og kyllingedeller
  1. Snit spidskål fint, og halvér citron. Vend spidskål, rosiner og citronsaft med lidt olivenolie i en salatskål, og smag grundigt til med salt og peber.

  1. Varm en pande op med lidt olie. Form farsen til små deller (se køkkentip), og steg dem ved middel varme i ca. 3-4 min. på hver side.

Krydret linse-peberfrugtcreme (del 2)
  1. Blend saucen til en ensartet, glat sauce – evt. med en stavblender direkte i gryden. Spæd evt. til med lidt vand, hvis du synes, at saucen er for tyk. Smag til med salt.

Servering

Servér kyllingedeller med sorghum, krydret linse-peberfrugtcreme og spidskålssalat.

-