Kyllingedeller i mild spansk tomatsauce med ris
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 1 løg
- 2 hvidløgsfed
- 1 rød peberfrugt
- 1 glas tomater med basilikum
- 1 bæger creme fraiche
- 1 rulle hakket kylling med grøntsager
- 1 bundt rucola
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Evt. sort peber
Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl også alt grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Pil løg og hvidløg, og skær begge i tynde skiver. Skær peberfrugt i strimler.
Varm en rummelig pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt i 2-3 min.
Tilsæt løg og hvidløg, og steg videre i 1-2 min. Tilsæt vand [1/2p: 1-2 dl | 3p: 2-3 dl | 4/5p: 3-4 dl] og tomatsauce, og kog det op. Lad saucen simre, til grøntsagerne er møre, 7-8 min.
Tilsæt creme fraiche, og lad saucen simre i yderligere 1 min. Smag til med salt og evt. sort peber.
Varm imens en anden pande op, og tilsæt olie. Form kyllingefarsen til små frikadeller, og steg dem, til de er gyldne og gennemstegte, 5-6 min.
Kom kyllingedeller i panden med tomatsauce, og top med rucola.
Anret kyllingedeller og tomatsauce i en dyb tallerken, og spis ris til.