Kyllingebryst, bagte kartofler og jordskokker samt cremet selleri
Ingredienser
- 6 bagekartofler
- Alle jordskokkerne
- 1 pakke kyllingebryst
- 1 bæger selleritern med timian
- ½ bundt bredbladet persille
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 brev dijonsennep
- ½ spidskål
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt.
Skrub kartofler og jordskokker med en grøntsagsbørste. Skær kartofler i tynde både. Flæk jordskokker på langs.
Vend kartofler og jordskokker med lidt olie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Drys det hele med lidt salt, og bag i 25-30 min., til alt er mørt og gyldenbrunt.
Krydr kødet med salt og friskkværnet peber. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg kødet ved middel varme under låg, til det er gyldent og gennemstegt, 15-20 min. Lad kødet hvile i 2-3 min. under et rent viskestykke, inden det skæres i skiver.
Kog vand op i en lille gryde, tilsæt salt, og kog selleritern fra bægeret i 3 min. Lad dem dryppe af i en sigte, mens de køler af.
Pluk persille, og hak den groft. Smag yoghurt til med sennep – lad den gerne være lidt stærk. Vend selleri og persille i yoghurten, og smag til med salt og peber.
Snit spidskål fint. Vend kålen med lidt olie og eddike i en salatskål, og smag til med salt og peber.
Servér kyllingebryst med bagte kartofler og jordskokker, cremet selleri og spidskålssalat.