Kylling med kinesisk purløg, knuste kartofler og søde majskolber
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- Alle pastinakkerne
- 2 roséløg
- 2 hvidløgsfed
- 2 majskolber
- 2 bundter kinesisk purløg
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Smør
Håndfuld 1+2: Pastinak, løg
Håndfuld 3: Kylling
Håndfuld 4: Kartofler, majs
Fedt: Olivenolie, smør
Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, purløg
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartoflerne møre i saltet vand, 10-15 min. alt efter størrelse.
Skræl og skær pastinakker i mindre tern. Pil og skær roséløg i tynde både. Pil og skær hvidløg i tynde skiver.
Steg pastinakker, roséløg og hvidløg på en pande med olivenolie [1/2p: 1 spsk. | 3/4p: 2 spsk.] i 4-5 min., til det er gyldent og mørt.
Træk yderbladene af majskolberne, og knæk dem over på midten.
Kog majs i 3-4 min. i letsaltet vand. Hæld vandet fra, og krydr evt. majs med lidt salt ved servering.
Snit purløg fint. Skær kylling i strimler.
Opvarm en pande med olivenolie [1/2p: 1 spsk. | 3/4p: 2 spsk.], og steg kylling i 7-8 min., til det er gyldent og gennemstegt. Kom en lille klat smør på panden til sidst, og vend med masser af purløg.
Hæld vandet fra kartoflerne, og tag halvdelen af kartoflerne fra. Opbevar dem på køl i en lufttæt beholder til i morgen.
Knus resten af kartoflerne let med en gaffel. Vend dem med en klat smør [1p: ½ spsk. | 2p: ½-1 spsk. | 3/4p: 1-2 spsk.], og smag til med salt og peber.
Anret knuste kartofler på tallerkener, og top med stegt pastinak og kylling med kinesisk purløg. Spis søde majskolber til.