Kylling i teriyaki-sauce med stegt spidskål og peberfrugt serveret med ris og lime
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 1 lime
- ½-1 spidskål
- 1 rødløg
- 2 røde peberfrugter
- 1½-2 breve five spice-krydderi
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 1 pose teriyaki-glaze
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesam- eller olivenolie)
- Salt
- Evt. sort peber
Hvis du er i tvivl, om børn blandt de medspisende kan lide teriyaki-glazen, kan du bruge den som en dressing til at dryppe over kyllingen til sidst. Når man tilsætter den i panden, får kyllingen dog en lækker, lidt klistret konsistens, som børn som regel godt kan lide.
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Skær lime i både, og gem til servering. Snit spidskål fint. Pil og skær rødløg i tynde både. Skær peberfrugt i ringe eller strimler.
Varm en pande godt op, tilsæt olie, og steg spidskål og five spice-krydderi ved høj varme, til spidskål bruner let, 2-3 min.
Skub spidskål lidt til side på panden. Tilsæt rødløg og peberfrugt, og steg videre i 3-4 min., til alt er sprødmørt. Smag til med salt og evt. sort peber, og tag grøntsagerne af panden.
Skær kylling i strimler. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg kylling, til den er brunet og gennemstegt, 3-4 min.
Tag panden af varmen. Tilsæt teriyaki-glaze, og vend rundt, til al kyllingen er dækket (se køkkentip).
Anret ris i skåle eller dybe tallerkener, og top med stegt grønt. Anret teriyaki-kylling øverst, dryp med limesaft, og servér.