Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Kylling i teriyaki-sauce med stegt spidskål og peberfrugt serveret med ris og lime

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 lime
  • ½-1 rød spidskål
  • 1 rødløg
  • 1 rød peberfrugt
  • ½-1 brev five spice-krydderi
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 pose teriyaki-glaze

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
  • Evt. sort peber
Køkkentips

Teriyaki er en japansk BBQ-sauce, som passer virkelig godt til stegt eller grillet kød. Oftest tilsættes den til kødet, mens det er i panden, så den koger lidt ind og bliver ”sticky”, men du kan også dryppe det over senere, hvis du foretrækker det.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Stegt grønt
  1. Skær lime i både, og gem til servering. Snit spidskål fint. Pil og skær rødløg i tynde både. Skær peberfrugt i ringe eller strimler.

  1. Varm en pande godt op, tilsæt olie, og steg spidskål ved høj varme, til den bruner let, 2-3 min.

  1. Skub spidskål lidt til side på panden. Tilsæt rødløg og peberfrugt, krydr med five spice-krydderi, og steg videre i 3-4 min., til alt er sprødmørt. Smag til med salt og evt. sort peber, og tag grøntsagerne af panden.

Teriyaki-kylling
  1. Skær kylling i strimler. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg kylling, til den er brunet og gennemstegt, 3-4 min.

  1. Tag panden af varmen. Tilsæt teriyaki-glaze, og vend rundt, til al kyllingen er dækket (se køkkentip).

Servering

Anret ris i skåle eller dybe tallerkener, og top med stegt grønt. Anret teriyaki-kylling øverst, dryp med limesaft, og servér.

-