Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Krydrede kyllingefrikadeller med couscoussalat, stegte gulerødder og hvidløgsdressing

4 personer

Ingredienser

  • 2 æbler
  • 1 pose gulerødder
  • 3 hvidløgsfed
  • 2 poser fuldkornscouscous
  • 1 rulle hakket kylling med grøntsager
  • 1 brev marrakech-krydderiblanding
  • 2 bægre yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 bæger skåret grønt (bladselleri/agurk/mynte)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Husk - til i morgen

Sæt kikærterne i blød i rigeligt vand, og opbevar dem på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skær æble i mindre tern, og skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Pil hvidløg, og pres det, eller riv det fint.

Couscoussalat (del 1)
  1. Kom couscous i en skål, og tilsæt 5½ dl kogende vand, salt og 1-2 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscous trække i 5-10 min.

Kyllingefrikadeller og hvidløgsdressing
  1. Rør farsen med lidt marrakech-krydderi.

  1. Varm en pande op, og tilsæt olie. Form farsen til små frikadeller, og steg dem, til de er gyldne og gennemstegte, 4-5 min. i alt.

  1. Smag yoghurten til med en smule presset hvidløg og lidt salt.

Stegte gulerødder
  1. Varm olie op på en pande op (brug evt. panden fra kyllingedeller), og steg gulerødder ved middelhøj varme, til de er brunede og sprødmøre, 3-4 min. Krydr med salt, hvidløg og evt. lidt marrakech-krydderi på eftervarmen fra panden.

Couscoussalat (del 2)
  1. Rør i couscous med en gaffel for at løsne grynene lidt, og vend med æble og skåret grønt fra bægeret. Smag til med lidt olivenolie, salt og sort peber.

Servering

Anret couscoussalat på tallerkener, og anret kyllingefrikadeller og stegte gulerødder ved siden af. Dryp med hvidløgsdressing, og servér.

-