Krydrede indiske pakoras med løg, gulerødder og dampet spinat
Ingredienser
- 1 pose kikærtemel
- ½-1 brev tandoori-krydderiblanding
- Resten af gulerødderne
- 1 løg
- ½-1 bundt bredbladet persille
- 1 bundt new zealand-spinat
- 1 pose sød chilisauce
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Skyl alt grønt.
Rør en dej af kikærtemel, lidt tandoori-krydderi, lidt salt og vand [1p: 1-1½ dl I 2p: 2 dl]. Spæd evt. til med lidt mere vand – dejen skal have konsistens som yoghurt. Lad dejen trække, 5-10 min.
Riv gulerødder groft, og skær løg i tynde skiver. Pluk persille, snit bladene groft og snit stilkene fint.
Vend gulerødder, persillestilke og løg i pakoras-dejen. Rør godt rundt, så alt er dækket.
Varm en pande op, tilsæt ½-1 dl olie, og lad olien blive godt varm. Sæt store skefulde pakoradej på panden, og steg dem gyldne og gennemtilberedte, 2-3 min. på hver side. Dryp dem evt. af på fedtsugende papir.
Snit spinat meget groft. Varm en gryde op med lidt saltet vand i bunden. Damp spinaten under låg i 3-4 min., til den er mør.
Vend spinaten med resten af persillen, 1-2 tsk. olivenolie, 2-3 tsk. eddike og lidt salt og peber.
Anret de sprøde pakoras på en tallerken, dryp med sød chilisauce, og spis dampet spinat til.