Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Koteletter med flødestuvet kål, kartofler og purløg

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 spidskål
  • 1 bundt purløg
  • ½ pose gulerødder
  • 1 bæger fløde
  • 1 pakke koteletter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Smør
  • Mel (fx hvedemel)
  • Evt. sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Kog kartofler møre i rigeligt saltet vand i 10-15 min. (alt efter størrelse). Dræn vandet fra.

Klargøring af grønt
  1. Snit spidskål i grove strimler. Snit purløg fint, og kom i en skål til topping. Skær halvdelen af gulerødderne i stave, og kom i en skål til snackgrønt. Skræl resten af gulerødderne i tynde flager med en kartoffelskræller.

Flødestuvet kål
  1. Varm smør [1/2/3p: 1 spsk. | 4/5p: 2 spsk.] op i en gryde, og sautér spidskål, til den falder let sammen, 2-3 min. Drys med mel [1/2/3p: 1 spsk. | 4/5p: 2 spsk.], og steg videre under omrøring i ca. 1 min.

  1. Tilsæt vand [1/2/3p: 1-2 dl | 4/5p: 2-3 dl] og fløde, og kog op. Lad det simre, til spidskålen er mør, og saucen er tyknet, 4-5 min. Smag til med salt og evt. sort peber.

Gulerodssalat
  1. Vend imens gulerodsflager med olivenolie [1/2p: 1 tsk. | 3/4/5p: 2 tsk.] og eddike [1/2p: 2-3 tsk. | 3/4/5p: 3-4 tsk.], og krydr med lidt salt.

Koteletter
  1. Varm en pande op, tilsæt olie og en klat smør, og steg kødet gyldent og gennemstegt, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og evt. sort peber undervejs.

Servering

Anret kartofler på tallerkener, top med flødestuvet kål, og drys med purløg. Anret koteletter ved siden af, og servér gulerodssalat og snackgulerødder til.

-