Koreansk marineret tempeh med perlebyg, stegte grøntsager og lime-sesamdressing
Ingredienser
- 1 pose perlebyg
- 1 hvidløgsfed
- 1 lime
- 1 brev tamari-sojasauce
- 1 spsk. ristet sesam
- 1 porre
- 1 bundt palmekål
- 1 rød peberfrugt
- 1 squash
- 1 pakke tæmpeh-tern i koreansk-inspireret BBQ-marinade
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyggen. Skyl alt frugt og grønt. Tag tempeh ud af køleskabet og åbn pakken, så tempeh efterfølgende er nemmere at bryde i mindre stykker.
Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12-15 min. Hæld overskydende vand fra.
Hak hvidløg fint. Halvér limefrugten. Rør limesaft sammen med tamari, hvidløg og sesamfrø i en skål.
Skær porre i skiver af 1 cm, og skyl dem godt i en skål koldt vand, så eventuelt jord mellem lagene bliver skyllet ud. Skær palmekål i stykker af 2 cm. Skær peberfrugt i strimler af 1 cm. Skær squash i 1 cm tykke stave, 4-5 cm lange.
Varm en stor pande op med ½ spsk. olie, og steg alle grøntsagerne ved middel varme i 7-8 min. Smag til med salt og peber, og tag dem af panden.
Bryd forsigtigt tempeh ud i mindre stykker, uden at den smuldrer for meget. Varm panden op igen med 1 tsk. olie, og steg tempeh sprød og gylden, 3-4 min.
Anret perlebyg på tallerkener, og top med stegte grøntsager og tempeh. Dryp lime-sesamdressing over retten.