Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kødboller i tomat med grønne linser og gulerodssalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne linser
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 rulle oksefars med grøntsager
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
  • 1 bundt grønkål
  • ½ pose gulerødder

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Husk - til i morgen

Sæt kikærter i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 4.

Inden du går igang

Sæt vand over til grønne linser, og skyl linser og alt grønt.

Grønne linser
  1. Kom linserne i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra.

Kødboller i tomat
  1. Pil hvidløg, og hak det fint, eller pres det. Rør farsen sammen med hvidløget i en skål, og form farsen til små kødboller.

  1. Varm en pande op med 2 tsk. olie, og steg kødboller ved middel varme i 4-5 min. Ryst panden undervejs, så kødbollerne bliver stegt på alle sider.

  1. Tilsæt skåret grønt fra bægeret, og kog det hele ved middel varme i ca. 5 min. Spæd til med lidt vand, hvis det ser tørt ud – tomaterne skal koge let ud som sauce. Krydr med salt og peber.

Gulerodssalat med grønkål
  1. Rib grønkålen, og hak den mellemfint. Kom kålen i en skål, drys med lidt salt, og knug kålen i 1-2 min., til den mørner lidt.

  1. Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i papirtynde skiver. Vend dem med kålen, 1 tsk. olie og 2-3 tsk. eddike. Krydr med peber og evt. mere salt.

Servering

Anret grønne linser på tallerkener, og top med kødboller i tomat. Servér gulerodssalat med grønkål til.

-