Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Kødboller i tomat med grønne linser og gulerodssalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne linser
  • 1 bundt grønkål
  • ½ pose gulerødder
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 rulle oksefars med grøntsager
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linser samt alt grønt.

Grønne linser
  1. Kom linser i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre i 15-16 min. Dræn vandet fra.

Gulerodssalat
  1. Rib og hak grønkål mellemfint. Kom grønkål i en skål, drys med lidt salt, og knug kålen i 1-2 min., til den mørner lidt.

  1. Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i papirtynde skiver. Vend gulerødder og grønkål med 1 tsk. olivenolie og 2-3 tsk. eddike, og krydr med peber og evt. mere salt.

Kødboller i tomat
  1. Pil hvidløg, og hak det fint, eller pres det. Rør oksefars sammen med hvidløg i en skål, og form farsen til små kødboller.

  1. Varm en pande op med 1 tsk. olie, og steg kødboller ved middel varme i 4-5 min. Ryst panden undervejs, så kødbollerne bliver stegt på alle sider.

  1. Kom skåret grønt fra bægeret på panden med kødboller, og kog det sammen ved middel varme i ca. 5 min. Spæd til med lidt vand, hvis det ser tørt ud – tomaterne skal koge let ud som en sauce. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret grønne linser på tallerkener, og top med kødboller i tomat. Servér gulerodssalat til.

-