Klassisk burger

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 kg bagekartofler
-
1 stk. agurk
-
olivenolie
-
1 glas aïoli
-
1 bakke cherrytomater
-
150 g løg
-
1 spsk. olie
-
4 stsk á 125 g burgerbøffer
-
salt og peber
-
sukker
-
4 burgerboller
Sådan gør du
Kokkekassen 4 pers/3 dage
Uge 5012 - Dag 2
Kartofler
Tænd ovnen på 230 grader. Skrub bagekartoflerne grundigt. Skær dem i slanke både, max 1 cm på det tykkeste sted. Kom kartoflerne i en bradepande og vend dem med olie. Sørg for at de kun ligger i et enkelt lag. Bag dem møre 15-20 minutter. De skal være gennembagte, men må ikke blive sorte.
Relish
Pil løg og skær dem i tynde skiver. Skær agurken i fine tern og vend med 1 tsk. salt. Skær cherrytomater i kvarte og vend dem med 2 spsk. frugteddike, 1 tsk. salt og 1 tsk. sukker. Lad grøntsagerne stå lidt. Hæld væden fra og vend agurk og tomat sammen lige inden servering.
Bøffer
Kom en pande over middelhøj varme og kom 1 spsk. stegeolie på. Steg bøfferne ved medium varme i 2-3 minutter – så er de medium. Varm burgerbollerne i ovnen de sidste minutter kartoflerne er i.
Servering
Flæk burgerbollerne og smør bunden med et godt lag aioli. Skær avocado i skiver og fordel i burgerne. Læg bøffen ovenpå, top med agurke/tomat-relish og løgskiver til sidst. Luk burgeren og servér den straks med ovnfritter drysset med rigeligt salt ved siden af.