Kartoffelpandekager med hytteost, squash og grønkål-appelsinsalat
Ingredienser
- 1 portion kogte kartofler
- 1 bakke æg
- ½-1 brev madraskarry
- 1 squash
- 1 bundt grønkål med rød stilk
- 1 appelsin
- 1 stængel bladselleri
- 1 pose hasselnødder
- 1 bæger hytteost
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Skyl frugt og grønt. Kom hytteost i en skål, så den ikke er for kold ved servering.
Riv de kogte kartofler groft. Rør æg sammen i en skål, og vend de kogte kartofler i æggemassen. Krydr med 1-2 tsk. karry, salt og peber.
Varm en pande op med lidt olie, og kom kartoffelmassen på panden i små, tykke pandekager. Steg dem, til de er faste og gyldenbrune, 3-4 min. på hver side. Hold dem lune mellem to tallerkener.
Skær squash i kvarte på langs. Dryp lidt olie på panden fra kartoffelpandekagerne, og steg squash i ca. 2 min. på hver side. Krydr med salt og peber, og evt. lidt karry.
Snit grønkål fint. Skær skræl af appelsin, og skær appelsinkødet i små tern. Snit bladselleri fint. Hak hasselnødder groft.
Vend kål, appelsin og bladselleri med lidt olie, og smag salaten til med salt, peber og evt. lidt eddike. Top med hasselnødder.
Spis kartoffelpandekager med stegt squash, hytteost og grønkålssalat til.