Søg
Menu

Kartoffel-tortilla med stegt peberfrugt vendt i aioli samt friske tomater

4 personer

Ingredienser

  • 7 bagekartofler
  • 2 løg
  • 3 hvidløgsfed
  • 2 bakker æg
  • 4 tomater
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 pose aioli

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Tortilla er en klassisk spansk tapasret, der minder om den danske æggekage eller den italienske frittata. Tricket er at have høj varme på panden, når du tilsætter æggene, og så sænke varmen til noget nær laveste blus, når æggene har fået mulighed for at sætte sig lidt – så undgår du, at tortillaen brænder på. Alternativt kan du komme tortillaen i ovnen, når æggene har fået 1-2 min. på panden. Bag i så fald tortillaen i 15-20 min. ved 190 °C varmluft, og husk at bruge en pande, der kan tåle at komme i ovnen.

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Kartoffel-tortilla
  1. Skær kartofler i 3-4 mm tynde skiver, fx på et mandolinjern. Skær løg og hvidløg i tynde skiver.

  1. Pisk æg sammen i en skål, og krydr med salt og sort peber.

  1. Varm olie op på en pande, og sautér løg og hvidløg i 1-2 min. Tilsæt kartofler, og steg i 1-2 min.

  1. Tilsæt æggeblanding, og steg i 1-2 min. Sænk varmen, læg låg over panden, og lad tortillaen tilberede videre, til kartoflerne er møre, og æggene har sat sig, 12-15 min. (se køkkentip).

Peberfrugt-aioli og tomattopping
  1. Skær tomat i mindre tern, og kom dem i en skål til servering. Skær peberfrugt i strimler.

  1. Varm olie op på en pande eller i en gryde, og steg peberfrugt ved middel varme, til den er helt mør, 5-6 min. Krydr med lidt salt undervejs.

  1. Vend stegt peberfrugt med aioli i en skål, og smag til med salt.

Servering

Tag låget af panden med kartoffel-tortilla, og læg en tallerken eller et fad henover. Flip panden rundt, så tortillaen lægger sig på tallerkenen/fadet. Top tortillaen med peberfrugt-aioli og tomater, og skær den ud i trekanter, og servér.

-