Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Karbonade med sauterede flower-rosenkål, ris, persille og tomatrelish

1 personer

Ingredienser

  • ½ calçot-løg
  • 1 pose flower-rosenkål
  • 1 rulle frikadellefars med gris og grønt
  • 1 portion kogte brune jasminris
  • ½-1 bundt bredbladet persille
  • ½ brev tomatrelish

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Jeg er glad for at have mulighed for at bruge en af vinterens skønneste grøntsager, flower-rosenkål, i dagens måltid. Flower-rosenkål er en krydsning af rosenkål og grønkål. De er ikke faste og lukkede som de normale rosenkål, men har derimod en flot og åben facon, der næsten får dem til at ligne en blomst. Flower-rosenkål kaldes også for kaletter.

Du kan spise flower-rosenkål, ligesom du spiser normale rosenkål, men de har en sødere og mere nøddeagtig smag.

Tilberedningstiden er kortere end på rosenkål, da de små buketter er mere luftige end de mere bestandige rosenkål. De kan spises rå, dampede, marinerede eller lynstegte. Del evt. buketterne i halve, og tilsæt som et farverigt element i en wokret.

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Sorghum
  1. Pluk persille, hak den groft, og vend i sorghum lige inden servering.

Sauterede grøntsager
  1. Skær calçot-løg i stykker a 2 cm let på skrå.

  1. Varm en bredbundet gryde op med 1 tsk. olie, og sautér calçot-løg og hele rosenkål i 5-6 min. ved middelhøj varme. Krydr med salt og peber.

Karbonade
  1. Ælt farsen let igennem, og form det til en karbonade a ca. 2 cm's tykkelse (ligesom en hakkebøf).

  1. Varm en pande op med 1 tsk. olie, og steg karbonaden ved middel varme i 3-4 min. på hver side, til den er gyldenbrun udenpå og gennemstegt indeni. Krydr med peber.

Ris
  1. Kom risene i en lille gryde med lidt vand i bunden. Varm risene i 2-3 min., og hæld overskydende vand fra.

  1. Pluk persille, hak den groft, og vend persille i risene lige inden spisetid.

Servering

Anret ris og karbonade på en tallerken, og top ris med sauterede grøntsager. Dryp tomatrelish over karbonade og grøntsager.

-