Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvemedaljoner med quinoa, porre og broccoli med gomadressing

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 2 bundter purløg
  • 1 citron
  • 2 porrer
  • 2 broccoli
  • 2 pakker kalvemedaljoner
  • 1 pose gomadressing

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og skyl frugt og grønt.

Quinoa
  1. Kog quinoaen under låg i letsaltet vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl | 3p: 3 dl | 4p: 4 dl] i 10 min., og fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 min., og afdryp evt.

Porre og broccoli
  1. Snit purløg. Skær citron i både. Gem begge til servering.

  1. Skær porre i skiver a 1 cm. Skyl dem i en skål koldt vand, så eventuelt jord mellem lagene bliver skyllet ud. Skær broccoliblomsten i små buketter og stokken i små tern.

  1. Varm en stor pande eller sautérgryde op med olie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk. | 3/4p: 1 spsk.], og sautér porre og broccoli sprødmøre, uden at de tager for meget farve, 4-5 min. Du kan evt. dryppe lidt forsigtigt med et par spsk. vand, hvis grøntsagerne bliver brune. Krydr med salt.

  1. Anret grøntsagerne på et fad, og hold dem varme. Tør panden af.

Kalvemedaljoner
  1. Varm panden op med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg kalvemedaljonerne 2-3 min. på hver side ved middel varme, til de er smukt brune udenpå og rosa/røde indeni. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret quinoa på tallerkener, og top med de stegte grøntsager. Anret kalvemedaljonerne ved siden af. Klip et lille hul i hjørnet af posen med gomadressing, og tegn streger med dressingen over grøntsager og kød. Top med purløg, og servér med citron til at dryppe over efter smag.

-