Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvemedaljoner med kartofler, rødbede med peberrod og æblesalat

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • Alle rødbederne
  • ½-1 rødløg
  • 2 æbler
  • 1 bundt bredbladet persille
  • ½-1 stykke peberrod
  • 1 pakke kalvemedaljoner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler og rødbeder, og skyl frugt og grønt.

Kartofler
  1. Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Dræn vandet fra.

Lune rødbeder med peberrod og æble
  1. Skræl rødbeder, og skær dem i tern a 1x1 cm. Kog dem i en gryde med kogende vand med lidt salt i 8-10 min., til de er akkurat møre. Afdræn.

  1. Hak rødløg. Skær æbler i tern. Hak persille. Skræl peberrod, og riv den fint.

  1. Vend rødbeder med løg, æble, peberrod, olie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] og lidt eddike. Vend godt sammen, og smag evt. til med mere peberrod eller eddike.

Kalvemedaljoner
  1. Varm en pande op med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg kødet ca. 2 min. på hver side, til det er smukt brunt udenpå og rødt/rosa indeni. Krydr med salt og peber.

Servering

Servér kalvemedaljoner med kartofler og rødbeder med peberrod og æble.

-