Kalvemedaljon med kartofler, rødbede med peberrod og æblesalat
Ingredienser
- Alle de alm. kartofler
- Alle rødbederne
- ¼ rødløg
- 1 æble
- 1 bundt bredbladet persille
- ½-1 stykke peberrod
- 1 kalvemedaljon
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til kartofler og rødbeder, og skyl frugt og grønt.
Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Dræn vandet fra.
Skræl rødbeder, og skær dem i tern a 1x1 cm. Kog dem i en gryde med kogende vand med lidt salt i 8-10 min., til de er akkurat møre. Afdræn.
Hak rødløg. Skær æble i tern. Hak persille. Skræl peberrod, og riv den fint.
Vend rødbeder med løg, æble, peberrod, olie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] og lidt eddike. Vend godt sammen, og smag evt. til med mere peberrod eller eddike.
Varm en pande op med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg kødet ca. 2 min. på hver side, til det er smukt brunt udenpå og rødt/rosa indeni. Krydr med salt og peber.
Anret kalvemedaljon på en tallerken sammen med kogte kartofler samt lune rødbeder med peberrod og æble.