Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Kalvemedaljoner, knuste kartofler og rødbedesalat med syltede rødløg

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 2 rødløg
  • Alle rødbederne
  • ½-1 bundt bredbladet persille
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 pakke kalvemedaljoner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller lagereddike)
  • Honning
  • Evt. stærk sennep
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler og rødbeder, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Halvér evt. de største kartofler, så alle har nogenlunde samme størrelse. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.

Lynsyltede rødløg og rødbeder
  1. Skær rødløg i tynde både. Kog ¾ dl eddike, 1 spsk. honning og lidt salt og peber op i en lille gryde. Tilsæt rødløg, og lad dem simre i 1 min. Hæld løg og lage i en skål, og lad løgene trække i lagen i ca. 20 min.

  1. Skræl og skær rødbeder i tern a 1-2 cm. Kom dem i gryden fra løgene, dæk akkurat med kogende vand, og tilsæt lidt salt. Kog dem møre under låg i ca. 10 min. Hæld vandet fra.

Persille-yoghurt
  1. Hak persille fint, og rør sammen med yoghurt i en skål. Smag evt. til med lidt sennep, salt og peber.

Kalvemedaljoner
  1. Varm en pande op med 1 spsk. olie, og steg kalvemedaljoner ca. 2 min. på hver side, til de er smukt brune udenpå og røde/rosa indeni. Krydr med salt og peber.

Rødbedesalat
  1. Hæld lagen fra de syltede løg – lad gerne lidt hænge ved løgene til også at marinere rødbederne. Vend rødbederne sammen med de syltede løg og 1 spsk. olie. Smag til med salt og peber, og anret dem i en skål.

Servering

Anret kartofler på tallerkener, knus dem let med en gaffel, og dryp med persille-yoghurt. Servér kalvemedaljoner og rødbedesalat til.

-