Kalvemedaljon med spicy glaskålssalat, mynte og peberfrugt
Ingredienser
- 1 pose sorghum
- 1 glaskål
- 1 rødløg
- 1 rød peberfrugt
- ½-1 rød chili
- ½-1 bundt mynte
- 1 brev tomatrelish
- 1 pakke kalvemedaljoner
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sæt vand over til sorghum, og skyl sorghum. Skyl også grøntsager, chili og mynte.
Sæt sorghum over i kogende, letsaltet vand [2p: 3 dl | 4p: 6 dl], og kog det under låg ved svag varme i 15-20 min. Dræn vandet fra.
Skær glaskål i mindre tern eller i tændstiktynde strimler. Pil og skær rødløg i tynde både. Skær peberfrugt i tynde strimler. Snit chili fint. Pluk og hak mynte groft.
Afkøl sorghum, og vend med tomatrelish, lidt eddike, olivenolie og frisk chili i en rummelig salatskål.
Vend efterfølgende glaskål, peberfrugt, halvdelen af mynten og halvdelen af rødløget i skålen med sorghum og tomatrelish. Smag til med mere eddike, olivenolie, salt og peber.
Anret evt. salaten på et fad, og fordel resten af rødløg og mynte henover.
Opvarm en pande eller grillpande med lidt olivenolie. Steg kalvemedaljon i ca. 2 min. på hver side, og krydr med salt og peber.
Lad kødet trække lidt, og skær det evt. i skiver, eller servér som hele medaljoner.
Servér kalvemedaljon sammen med spicy glaskålssalat med mynte og peberfrugt.