Kalvemedaljon og tabouleh med grillet aubergine og bøftomater
Ingredienser
- 2 poser fuldkornscouscous
- 2 porrer
- 1 aubergine
- Alle bøftomaterne
- 1 citron
- 1 brev marrakech-krydderiblanding
- 1 bæger creme fraiche
- 2 pakker kalvemedaljoner
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Håndfuld 1+2: Porre, aubergine, tomat
Håndfuld 3: Kalvemedaljon
Håndfuld 4: Couscous
Fedt: Olivenolie, creme fraiche
Smagsgivere: Salt, peber, citron, marrakech-krydderi
Sæt vand over til couscous. Skyl frugt og grønt.
Kom couscous i en skål, og tilsæt kogende vand [1p: 1½ dl | 2p: 3 dl | 3p: 4½ dl | 4p: 5½ dl], salt og olie [1/2p: ½-1 spsk. | 3/4p: 1-2 spsk..]. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.
Snit porre i ringe. Skær aubergine og bøftomat i tern. Halvér citronen.
Opvarm en pande med olivenolie, og steg aubergine gylden og mør, 4-5 min. Tilsæt porre, og steg fortsat i 3 min. Krydr med marrakech-krydderi, salt og peber.
Kør en gaffel igennem couscous, og vend med stegt aubergine, porre, citronsaft og olivenolie.
Anret tabouleh på et fad, og dryp striber af creme fraiche henover. Top med tomat.
Opvarm en pande med olivenolie [1/2p: 1-2 spsk. | 3/4p: 2-3 spsk.], og steg kalvemedaljon i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Skær evt. kødet i skiver.
Anret kalvemedaljon med tabouleh med aubergine og bøftomater.