Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvekød med bagte kartofler og gulerødder, salat og yoghurtdressing

4 personer

Ingredienser

  • 6 bagekartofler
  • ½ pose gulerødder
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 bægre yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 batavia-salat
  • 1 pakke kalvekød i skiver

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Balsamico eller eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt. Skrub kartoflerne med en grøntsagsbørste.

Bagte kartofler og gulerødder
  1. Skær kartoflerne i både. Skrub eller skræl gulerødderne, og skær dem i skiver a 2 cm på skrå.

  1. Vend kartofler og gulerødder med olie [1p: 2 tsk. | 2p: 1 spsk. | 3/4p: 4 tsk.], og bred dem ud på en eller flere bageplade(r) med bagepapir, eller kom i et ovnfast fad med god plads. Bag kartofler og gulerødder møre og gyldenbrune i ovnen, 25-30 min.

  1. Krydr kartofler og gulerødder med salt og peber, og dryp med lidt balsamico.

Salat med yoghurtdressing
  1. Pil hvidløg, og hak det fint, eller pres det. Smag yoghurten til med salt, peber og hvidløg.

  1. Snit salaten, og anret den på et fad. Dryp yoghurtdressingen over salaten.

Stegt kalvekød
  1. Kort før kartofler og gulerødder er færdige: Varm en pande op med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg kødet ved høj varme i 1-2 min. på hver side. Kødet skal have en rosa/rød kerne. Krydr med salt og peber.

  1. Læg kødet på et skærebræt, lad det trække i 1-2 min., og skær det i tynde skiver.

Servering

Anret kødet ovenpå salaten, og servér med bagte kartofler og gulerødder.

-