Kalkun med kikærter, squash og salvie, fermenteret salsa og spidskål
Ingredienser
- 1 hvidløgsfed
- 3-4 stilke salvie
- 1 squash
- ½ pose gulerødder
- 1 pakke kalkun i tern
- 1 pose kogte kikærter
- 1 bæger fermenteret salsa
- 1 spidskål
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Skyl alt grønt.
Hak hvidløg fint. Pluk salvie, og snit den groft. Flæk squah samt halvdelen af gulerødder på langs, og skær dem i skiver a ½ cm let på skrå.
Varm en sautérpande (eller almindelig pande) op med lidt olie, og brun kalkunkødet på alle sider, ca. 4 min. Læg det på en tallerken.
Dryp lidt olie på panden, og sautér gulerødder og squash i 2 min. Tilsæt hvidløg og kogte kikærter, og lad det hele simre med låget på skrå i 5 min.
Vend kalkun og salvie i gryden, og lad det hele varme godt igennem i ca. 3 min. Smag grundigt til med salt og peber imens.
Blend den fermenterede salsa fra bægeret, til den er findelt og ensartet. Kom salsaen i en skål.
Snit spidskål fint. Riv resten af gulerødder groft. Vend kål og gulerødder med lidt olie og lidt eddike i en skål. Smag til med salt og peber.
Spis kalkun med kikærter med fermenteret salsa til at dryppe over og spidskålssalat på siden.