Kalkun i BBQ-flødesauce med kartoffelmos og spinatsalat
Ingredienser
- 1 bagekartoffel
- 1-2 hvidløgsfed
- 1 tomat
- 1 pakke kalkun i tern
- ½-1 brev BBQ-krydderiblanding
- ½ bæger fløde
- 1 citron
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 bundt spinat
- 1 appelsin
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Mælk
- Smør
- Sukker
Håndfuld 1+2: Tomat, spinat, appelsin
Håndfuld 3: Kalkun i tern
Håndfuld 4: Bagekartoffel
Fedt: Olivenolie, smør, fløde
Mælkeprodukt: Mælk
Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, BBQ-krydderi, citron, persille
Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Skræl og skær kartofler i grove tern. Kom kartofler i en gryde med kogende, usaltet vand, og kog dem møre i 12-15 min. Hæld vandet fra.
Skær imens hvidløg i tynde skiver. Skær tomat i tern.
Varm ½ spsk. olie op i en gryde, og steg hvidløg og kalkun i 2-3 min., til det er brunet. Drys med BBQ-krydderi, tilsæt tomat, fløde og ½-1 dl vand, og lad det koge i 4-5 min.
Riv skal af citron, og halvér citron. Pluk og hak persille, og kom den i en skål til servering.
Fordel spinat på et lille fad, drys med citronskal, og dryp med citronsaft og et par dråber olivenolie.
Skræl og skær appelsin i skiver eller grove stykker. Fordel appelsin hen over spinaten.
Mos kartoflerne, og rør dem med 1-2 spsk. mælk, ½ spsk. smør, salt og peber.
Anret kartoffelmos i en dyb tallerken, og top med BBQ-kalkungryde. Drys med persille, og spis spinatsalat med appelsin til.