Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Jordskokkesuppe med timian, ristede græskarkerner og lun baguette

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose græskarkerner
  • Alle jordskokkerne
  • 2 løg
  • 1 bæger selleri i tern
  • 4-5 kviste timian
  • 1 baguette
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
Køkkentips

Om man vil skure eller skrælle jordskokkerne til en jordskokkesuppe er en smagssag. De jordskokker, vi får, er som regel så rene, at det går fint at koge dem med skræl på – men udseendet bliver selvfølgelig lidt mere rustikt.

Husk - til i morgen

Sæt de hvide bønner i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 3.

Inden du går igang

Skyl alt grønt. Find en brødrister frem til brød, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft.

Græskarkerner
  1. Rist græskarkerner i bunden af en tør gryde, til de er gyldne, krydr med lidt salt, og kom dem i en skål.

Jordskokkesuppe (del 1)
  1. Skur eller skræl jordskokker (se køkkentip), og skær dem i grove tern. Skær løg i tynde skiver.

  1. Varm gryden op igen, tilsæt 1-2 spsk. smør, og rist jordskokker og selleritern i smørret, til de er gyldne, 3-4 min.

  1. Tilsæt timian og løg, og steg videre i 2-3 min.

  1. Tilsæt vand, til alt lige akkurat er dækket, og kog op. Lad gryden simre, til alt er helt mørt, 15-18 min.

Baguette
  1. Varm imens baguette på brødristeren, til den er gennemvarmet, 5-6 min., eller varm den i ovnen i 10-12 min.

Jordskokkesuppe (del 2)
  1. Hæld kogevandet fra grøntsagerne – men gem det – og fjern timianstilkene. Blend det hele til en glat suppe med en stavblender direkte i gryden. Spæd til med kogevand, til du har den ønskede konsistens. Smag til med salt og sort peber.

Servering

Anret jordskokkesuppe i skåle, top med en klat yoghurt, og drys med ristede græskarkerner. Servér lun baguette til.

-