Jordbærdessert med marengs, flødeskum, vaniljeis og syltetøj
Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
500 g jordbær
-
2½ dl piskefløde (pisket til flødeskum)
-
syltetøj (eller rabarberkompot)
-
200 g sukker
-
4 æggehvide(r)
-
½ liter vaniljeis
Sådan gør du
Det er vigtigt, når man pisker marengs, at skål og piskeris er helt rene, og at æggehviderne er uden rester af æggeblomme. Fedtstof eller æggeblomme forhindrer æggehviderne i at optage luft og derved danne den luftige masse, som kendetegner marengs. Sørg også for, at æggehviderne har stuetemperatur; det er med til at gøre massen godt stiv.
Pisk æggehviderne stive i en skål. Pisk halvdelen af sukkeret i lidt efter lidt. Tilsæt eddike, og pisk hviderne seje. Vend resten af sukkeret i.
Læg et stort stykke bagepapir på en bageplade, og fordel massen herpå i et 1 til 2 cm tykt lag (eller kom massen i en sprøjtepose og sprøjt den ud i baner, der passer til den valgte form). Tør marengsene i ovnen ved 100 grader i ca. 1 time, til bundene begynder at slippe bagepapiret. Lad dem afkøle.
Byg desserten op med en bund af marengs, så flødeskum, is, syltetøj og jordbær.
Denne ret er såre simpel, men smager usædvanlig godt. Det vigtigste er, at du laver din marengs selv – det smager uovertruffent.